Fire ugers kursusforløb

Vil du gerne forberede dig optimalt på de opgavetyper, der var på programmet ved optagelsesprøven i 2011?

Vil du samtidig gerne kende de mest almindelige opgavetyper fra optagelsesprøvernes bagkatalog?

Vil du gerne lære at sætte komma?

Så skal du vælge fire ugers kursus, der sikrer, at du er klar til optagelsesprøven 2012.

Kernen i alle de kurser, jeg tilbyder, er den meget grundige respons, som du får på dine tekster. Måske har du været vant til at få danske stile tilbage med et 'godt' skrevet med rødt på sidste side, tilsat et par kommarettelser undervejs. Det lærer man ikke noget af. En typisk opgave har et omfang på en A4-side, og den typiske respons fylder mindst det dobbelte, når jeg har været inde i hvert eneste hjørne af din opgaveløsning. Du får ikke bare at vide, at her er noget, der er mindre godt eller decideret forkert; du får klar besked om, hvorfor noget er mindre godt, og hvordan det kan blive bedre, og hvorfor noget er forkert.

Samtidig får du informationer om, hvad du specifikt skal arbejde med at forbedre i den næste opgave af samme type, og du får at vide, hvordan du skal forbedre det. På den måde bliver du bedre til at skrive for hver opgave, du løser.

Se kursusbeskrivelse her

Klik på bogen for at bestille direkte fra forlaget.
 Fås naturligvis også hos din boghandler

Læs anmeldelse her

ALL GOOD WRITING IS REWRITING